Interview

Interview med Penalhuset – afdeling Blyanten

Vi har været en tur på Penalhuset for at interviewe Yvonne, som er afdelingsleder på Blyanten.

Hvad er historien om Penalhuset?

v Institutionen har eksisteret i ca. 40 år. Det startede med først at være en skole og blev senere til Penalhuset, som består af flere afdelinger – heriblandt Blyanten.
v Til januar 2013 bliver Penalhuset slået sammen med 5 andre institutioner, så der kun sidder én ledelse.
v Blyanten er delt op i to stuer; ”B”, som er for de små børn og ”U”, som er for de store. Der er 10 normerede døgnpladser. I øjeblikket har vi 7 børn.


Penalhuset og Blyanten

vAdministrationen her på Penalhuset har 7 ansatte; en forstander, en viceforstander og 5 kontorarbejdere.
vPå afdeling Blyanten har vi ansat én afdelingsleder, uddannede pædagoger, omsorgsmedhjælpere og nattevagt og derudover har de altid en praktikant.
vTaksten for et dagtilbud er 2374,-.
vFra 14:00 til 22:00 om aftenen er der 2 pædagoger og om natten er der én nattevagt.
vDer i alt plads til 10 børn og unge på Blyanten og derudover er der et ekstra værelse, hvor der hver weekend kommer børn i aflastning fra plejefamilier.
v Blyanten er delt op i to gange; ”B” og ”U”. Dem der bor på ”U” er i alderen 13 – 18 (23) år og på ”B” er alderen 6 – 12 år. De to gange er indrettet efter alderen. Der er køkken og fælles stue i begge ender og derudover deler begge gange et multirum. I midten af de to gange er der personale- og fællesrum.

Hvad er din baggrund?

v Yvonne
v 53 år
v Tidligere advokatsekretær, men blev for fem år siden uddannet pædagog.
v Under sine praktikperioder har jeg været i 2 børnehaver, men også her på Blyanten og allerede her bestemte jeg, at jeg bare ville tilbage hertil!
v Jeg blev så, 3 måneder efter min uddannelse, afdelingsleder her på Blyanten og arbejder for det meste fra 7:00 – 15:00 hver dag.
v ”Man bliver ikke fed af lønnen”. Derfor ”skal man holde af børnene, for det har de fortjent.”

Hvilke mål er der og hvad er aldersgruppen?

v De børn og unge, der kommer til Blyanten, er mellem 6 og 18 år, men kan få forlænget til de fylder 23 år.
v Afdelingen henvender sig til børn og unge med indlærings/adfærdsforstyrrelser på grund af hjernedysfunktion som er kombineret med generel retardering og tidlig følelsesmæssig skade.
v Der er ofte tale om børn og unge med svære tilpasningsproblemer, lav frustrationstærskel og ringe indlevelsesevne.
v De her børn og unge kan fx komme fra en familie, hvor de har oplevet omsorgssvigt eller andet lignende.
v Det er en kommunal sagsbehandler, der vurderer, om barnet skal anbringes her og som så også bestemmer, hvordan barnet skal anbringes; enten frivillig eller tvangsanbringelse.

 Hvilket tværfagligt samarbejde har I og hvordan fungerer personalet?

v De fleste ansatte her har været her mellem 5 og 15 år, men vi har lige haft en med 25års jubilæum, som så lige er stoppet
v Vi har en psykiater tilknyttet til de ansatte pædagoger, hvis de har behov for det, fordi det kan være hårdt rent mentalt.
v Vi har også en børnepsykolog, som kommer og snakker med pædagogerne om børnene eller børnene selv én gang om måneden. Et eksempel på ét af de problemer børnepsykologen behandler lige i øjeblikket her, er en dreng, der tegner blodige tegninger og vi har så mistanke om, at han kan være skizofren.
v Børn her bliver også grundigere undersøgt. Er der den mindste ting, bliver børnene sendt til læge også selvom mange af børnene ikke altid fejler noget og måske kun gør det pga. opmærksomhed, er vi alligevel nødt til at sende dem til læge, da vi helst ikke vil stå med risikoen for, hvis der faktisk skulle være noget galt.
v Ved magtanvendelse skal der altid være en 2. pædagog til stede, for at være vidne til, at alt foregår som det skal – det er en forholdsregel, så der ikke er en pædagog, der lige pludselig bliver anklaget for vold. Vi skal også altid udfylde et magtanvendelsesskema, når vi har anvendt magt. Den sendes så til den kommunale sagsbehandler, som bedømmer situationen.
v Alle børn er tilknyttet én kontaktperson hver på stedet.
v Inden vi går hjem hver dag, skal vi hver især udfylde en dagsrapport og det foregår over et computersystem. Vi skal skrive dagens hændelsesforløb og det er både de problematiske og de uproblematiske hændelser.
v Pædagogerne her har også fælles møde med børnene for at høre, hvordan det går og her lytter vi til det vigtigste og så forklaringen.
v De seksuelle misbrugte har tendens til at ende i samme genre som deres forældre og derfor har vi selvfølgelig ansat en GOD nattevagt, som er her til at holde øje med beboerne om natten. Han skal tjekke op på alting. Det kan fx være når en dør til et værelse går op, for at tjekke hvad der sker – men oftest skal beboeren bare på toilettet.

Hvilke husregler har i?

v Vi har ingen husregler på skrift.
v Som pædagog her skal vi nøje overveje de kampe, vi tager med børnene og vi bliver også ofte kaldt mange ting, men prøver så at rette børnene. Man kan godt risikere at blive kaldt ”møgkælling”, men man skal ikke bære nag, da børnene alligevel ikke bærer rundt på det bagefter.. Men alt i alt synes jeg tonen her på stedet, er okay i forhold til så mange andre steder.
v Vi har beboere, der har prøvet at stikke af, men de fleste gange, kommer beboerne dog selv tilbage. Der er her en helt fast procedure som pædagogerne så skal følge.
v Beboerne skiftes til at have køkkentjans én uge af gangen og her bestemmer de, hvad der skal laves på ugens maddag – tirsdag. Alle de andre dage kommer der sundt og varieret varm mad fra storkøkkenet i underetagen og lørdag er der så fælles madlavning.
v Beboerne må gerne ryge og har en terrasse at gå ud på, men de må kun gå ud én ad gangen og det er simpelthen for at sikre, at der ikke foregår for meget social snak mellem beboerne.
v Sengetiden er mellem 20:00 og 21:00 hver aften.
v De hjælper til med at sortere deres vasketøj, så de lærer det. De hjælper med at lave deres egne madpakker, og de skiftes til at have køkkentjans.
v Her på Blyanten benytter vi os af det integreret socialpædagogiske system KRAP (se fanen KRAP).

Hvordan er strukturen?

v Beboerne har behov for struktur og planlægning og tilrettelæggelse af tid og derfor har de hver især et piktogram, de følger hver dag.
v Beboerne går i specialskole, men har ingen lektier, når de kommer hjem, fordi det er svært for dem, at sidde stille og koncentrere sig i længere tid. Alt hver der hører til skolen, bliver i skolen.
v De får efter skole 30 minutter til at slappe af på værelset og efter det er der kaffe, te, boller osv. i køkkenet, hvor de snakker med en pædagog, om hvad de gerne vil lave indtil aftensmad.
v De mindste børn SKAL ud én time om dagen (medmindre vejret er meget dårligt).
v Hvis beboerne vil lege sammen, skal de først spørge om lov og så er det max 15 minutter om dagen, ellers kan de ikke styre det. De fleste af beboerne her er nemlig kun mellem 6 og 10 år mentalt.
v Der er faste regler om, hvem der må snakke med hvem.
v Omkring kl. 17:30 er der aftensmad. Her bruger vi igen tid på at finde ud af, hvad de vil lave efter aftensmaden.
v Beboerne har meget svært ved at sidde stille og lave det samme i mere end 15 minutter af gangen, så derfor er det vigtigt, at der bliver planlagt flere ting, som de godt kunne tænke sig lave i løbet af dagen og aftenen. Nogle af de ting kunne fx være at bage, spille spil, se film, lege med legetøj, spille playstation, sidde ved computeren (max én halv time under opsyn) osv.
v Nogle af de hobbyer beboerne har, kan fx være fodbold, ridning, læderværksted (her laver de julegaver, fødselsdagsgaver osv.) etc.
v Tre af drengene her har i øjeblikket scooter og kører selv til skole hver dag – de går på produktionshøjskolen.
v I weekenden er børnene her på skift. Nogle skal hjem til forældre eller plejeforældre, mens andre laver hvad der byder sig. Det kan fx være biograftur, MGP, hygge, ture til forskellige arrangementer, ingenting osv. Der bliver også bagt meget her på Blyanten – alt fra kage til pizzasnegle.
v Pædagogerne sætter sig mål (oftest tre af gangen). Det kan fx være at lære børnene, at det er dejligt at gå i bad i stedet for at skælde dem ud.
v Beboerne lærer de sociale regler ved fx at arbejde som flaskedreng.
v Beboerne får lommepenge og tøjpenge én gang om måneden fra afdelingen og satsen er ens for alle indtil man bliver 18 år. De skal bruge tøjpengene, når de mangler nyt tøj/overtøj.

Hvordan er samarbejdet med forældrene?

v Vi har så meget samarbejde med forældrene som muligt, men det kan være svært, specielt hvis forældrene selv er som børnene eller værre.
v Hvis forældrene vil i kontakt med deres børn skal de ringe på forhånd og aftale tid, så det kan tilpasses i barnets planlægning/skema. Både forældre og børn må ringe så ofte, de vil, men det skal stadig planlægges.
v Beboerne er på hjembesøg hver 2. – 3. weekend.
v Vi får ikke de store besøg af forældre eller familie her på Blyanten, men to gange om året afholdes der fester for Blyanten; sommerfest og julefest, hvor pårørende og forældre er inviterede. Her laver vi også sjove aktiviteter. Vi skal også snart holde en fest for gamle beboere og personale og det glæder jeg mig specielt rigtig meget til.
v I ferierne er det meget normalt, at nogle af beboerne tager hjem på ferie, men der vil altid være nogle, der bliver tilbage.
v Blyanten har pligt til at sørge for hjemtransport i både ferier, weekender etc.
v Pædagogerne bliver en slags familie for børnene, en slags reserve mor og far. Børnene finder hurtigt ud af, hvem de kan bruge til hvad.

Hvad sker der når beboerne bliver myndige?

v Beboerne kan vælge at få deres ophold forlænget, når de bliver 18 år, til de bliver 23 år, men mange vælger at flytte i deres egen lejlighed. Uanset hvad, skal de en tur på kommunen for at søge kontanthjælp eller pension, fordi de skal ud at stå på egne ben og det hjælper vi selvfølgelig med.
v ”Det skal også siges, at der er nogle her, jeg ikke engang vil efterlade en mariehøne til”. Mange af beboerne kan jo være voldelige etc., så det kan være svært at skulle efterlade dem til det ”normale” samfund.
v Det er meget forskelligt, hvordan beboerne takler det, at blive myndige. Nogle ”giver os fingeren” mens andre helst ser, at de kunne blive her på afdelingen. Siden jeg blev afdelingsleder, er der fire af de tidligere beboere, som er flyttet, der har fået børn og det må jeg nok sige der bekymrer mig lidt, fordi mange af de børn, ofte ender i samme genre som deres forældre.