Historien om Gustav og Conrad

 

 

Conrad er 8 år og er med far og mor ude at se et nyt sted. På køreturen i bilen, snakker de om mærkelige ting. Ting, der handler om Conrads fremtid. De er lidt uenige om, hvad et godt sted kan være. Conrad lukker øjnene og drømmer om et stort slot, med tusindvis af Mooncars, som han kan køre på dagen lang sammen med sin bedste ven hjemme fra vejen. Conrad bliver pludselig forstyrret i sin drøm, da far, som hedder Hans, siger: ”Vi er der”. Det er ikke et slot, men mere en gammel skole, som til gengæld har en stor legeplads og nogle store fodboldbaner og trampoliner. Der kommer to damer hen til bilen og præsenterer sig selv høfligt ved at række hånden frem og siger goddag. De fortæller at stedet hedder Penalhuset, og det hus Conrad skal se, hedder Blyanten. Den ene af pædagogerne viser Conrad rundt og den anden går rundt med far Hans og mor Lone. Hurtigt går det op for Conrad, at der er rigtig mange regler her på stedet. Conrad ser en masse forskellige rum og værelser. Hvem er de andre, der sover her? ”Det er nogle andre børn, som også bor her. De er i skole lige nu og dem skal du nok få en masse sjov sammen med”, svarede pædagogen. Conrad tænker: ”Fedt, så kan vi nok spille masser af spil og fodbold og playstation”. Pædagogen snakker videre om en helt masse forskellige ting. Efter den lange rundtur mødes Conrad og pædagogen med forældrene i køkkenet, hvor de får nybagte boller og saftevand. Her snakker Hans og Lone og pædagogen, mens Conrad sidder og maler i en malebog.

Pædagogen fortæller: ”Her i den første tid er det vigtigt at Conrad lærer stedet og pædagogerne at kende og ikke mindst, at vi finder ud af, hvad det er Conrad præcist har brug for. Jeg kunne godt tænke mig, at få en beskrivelse af, hvordan en normal weekend for Conrad ser ud”.Hans siger: ”Det er meget forskelligt, hvornår han står op, men vi plejer som regel at vække ham senest 9.30, så han kan nå at få noget ud af dagen.”Lone fortsætter: ”Han har brug for at vide tingene på forhånd, så han ved, hvad han skal.. Så hvis vi planlægger, at vi for eksempel vil i skoven, fortæller vi ham det et par dage i forvejen.”Pædagogen spørger: ”Er der noget, han er allergisk overfor? – Er der noget, vi bør vide?”Lone svarer: ”Nej, det er der ikke – han er frisk som en havørn… og der er krudt i ham.”Pædagogen afslutter: ”Jeg tror, vi har været omkring det hele nu, men hvis der er noget I kommer i tanker om senere hen, kan I altid ringe og spørge… Ja, ellers så ses vi jo i næste uge, hvor Conrad kommer nogle timer.”

 Efter en måned med ti besøg på Blyanten af 3 timer ad gangen skal Conrad nu have sin første hele weekend her. Det går stille og roligt og han har efterhånden opbygget nogle gode relationer til pædagogerne. Efter et par prøve-weekender, beslutter pædagogerne i samråd med Hans og Lone, at Conrad nu er klar til at komme her fast hver weekend.

 

Grunden til, at Conrad er blevet anbragt på Blyanten, er, at han ADHD og er lettere retarderet. Man fandt forholdsvis hurtigt ud af, at Conrad har ADHD, da han har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i længere tid. Derudover har han et stort temperament. Det, der gjorde lærer og hans forældre opmærksomme på, at det skulle undersøges, om han har ADHD, var en dag i skolen, hvor Conrad blev sur over, at en anden klassekammerat havde taget hans yndlings blyant. Han blev så sur, at han tog en stol og kastede den ind i væggen. Lærerne tog kontakt til forældrene, som var enige i, at der skulle gøres noget. De kontaktede lægen som henviste til en psykiater. Alt i alt, tog det et år, før Conrad kom i aflastning på Blyanten. På Blyanten møder Conrad en anden dreng på 12 år, der hedder Gustav. Gustav bor fast på Blyanten, og har boet her de sidste 3 år.

 

Gustav kommer fra et hjem, hvor der har været vold og seksuelle overgreb. Hans forældre er begge misbrugere og han blev tvangsindlagt på Penalhuset i ungeafdelingen. Gustavs udvikling stoppede omkring 7 års alderen, da man allerede her havde konstateret, at han er retarderet. Det var Gustavs idrætslærer, der blev opmærksom på, at han tit kom i skole med blå mærker og kradsmærker over det hele. Han var også begyndt at lukke sig inde og ville ikke være med til noget socialt. Skolen kontaktede Gustavs forældre, men de mente bare, at han var et uheldigt barn. Da han en dag kom i skole med en brækket arm, kontaktede skolen en sagsbehandler og efter seks måneder blev Gustav tvangsfjernet!

 

Fordi Gustav kommer fra den familie han kommer fra, kan han ikke klare nærkontakt, med mindre han selv opsøger det. Han føler ofte at folk lægger an på ham eller lægger op til slag, hvis de kommer for tæt på. Det ser man tydeligt en dag, hvor en af de ældre unge på Blyanten og Gustav sidder og spiller Fifa. Da den anden beboer får et mål og råber ”yaaay”, med armene i vejret, tror Gustav straks, at han slår ud efter ham. Gustav bliver derfor forskrækket og begynder at slå på den ældre beboer. En pædagog opdager det heldigvis hurtigt og afbryder slåskampen. Gustav er meget modstridende og pædagogen må derfor anvende magt. Pædagogen tager begge arme rundt om Gustav og holder ham fast, mens de går ind på Gustavs værelse. Gustav er stadig meget urolig. Her sidder pædagogen med ham indtil han falder ned. Efter episoden snakker pædagogen med Gustav om, hvad der skete. Han forklarer, at den anden beboer slog ud efter ham og at han derfor ville forsvare sig selv. Pædagogen kender selvfølgelig til Gustavs situation og ved, at han har problemer med nærkontakt.

 

En dag sidder Gustav og Conrad og leger med biler inde på Conrads værelse.

Pludselig ligger Gustavs hånd på Conrads lår og nusser ham. I første omgang bliver Conrad forskrækket, men vælger ikke at reagere på det. Men da hånden langsomt bevæger sig længere op ad Conrads lår, bliver han rasende og tager en legetøjsbil og slår den i Gustavs hoved. Pædagogen kommer løbende ind på værelset, da han hører et skrig og når lige at komme ind, inden Gustav skal til at sparke Conrad. Pædagogen tager fat i Gustav og hiver ham væk. En anden pædagog kommer ind og tager sig af Conrad. Conrad råber: ”Du skal kraftedeme ikke røre ved mig dit svin!”. Pædagogerne lægger hurtigt to og to sammen og den ene pædagog tager Gustav i hånden for at tage ham med ned på værelset og tage en snak med ham. Gustav er så vred, at han hiver sig løs og løber væk. Pædagogen råber: ”Kom tilbage Gustav” og løber efter ham, men kan ikke nå at stoppe ham, før han er væk.

 

Gustav har det med, når han bliver sur, at han stikker af et par timer ud i skoven. Der har han en lille hule, som pædagogerne godt kender til, men respekterer, at det er hans sted. De har alligevel aldrig oplevet, at Gustav ikke er kommet tilbage igen.

 

Den anden pædagog tager sig af Conrad. De går ud i køkkenet og lukker døren. De sætter sig ned og pædagogen spørger ind til hvad der skete. Conrad vender ryggen til, og siger ikke noget. Pædagogen rejser sig og finder et glas saftevand frem og nogle kiks, som der stilles på bordet foran Conrad. Pædagogen begynder at snakke om, at det er okay at sige fra overfor andre, når der sker noget man ikke har lyst til. Conrad tager en kiks, og drikker lidt saftevand og begynder så småt at åbne sig op for pædagogen og fortæller om hvad der er sket.

 

Efter Gustav har været væk i næsten en time, kommer han tilbage og går direkte ind på sit værelse og lukker døren. Pædagogen, som kender Gustav godt, går hen og banker på døren, og går ind og snakker roligt med ham. Gustav åbner sig ikke op, han lukker sig ind i sig selv, og siger ”jamen der skete jo ikke noget”. Pædagogen prøver om han kan komme igennem til Gustav, men efter et kvarters tid, hvor Gustav stadig ikke har åbnet sig op, går pædagogen ud igen.

 

Herefter mødes pædagogerne på kontoret, for at evaluere dagens episode.

 

En pædagog lægger ud: ”Vi er nødt til lige at finde en løsning for efter den her episode kan Conrad og Gustav vist ikke være alene sammen længere.”

En anden pædagog foreslår: ”Jeg tænker, at det er bedst, at hvis de skal lege sammen, så skal det være i fællesstuen under opsyn.”

De andre pædagoger nikker.

En tredje pædagog siger: ”Det er vigtigt, at vi i hvert fald kontakter Conrads forældre, Hans og Lone, og informerer dem om episoden og indkalder dem til en samtale med ledelsen, kontaktpædagogen og Conrad.”

Den anden pædagog siger: ”I forhold til Gustav er vi nok nødt til at kontakte hans tidligere psykolog, så han kan få bearbejdet den her episode, nu hvor han ikke vil åbne sig op til os.” – ”Og så skal vi også lige have kontaktet hans bedsteforældre, nu hvor det er dem, der har værgen over ham.”

 

En pædagog tager nu kontakt til Hans og Lone og Gustavs bedsteforældre for at informere dem om episoden.